Selvstændig massør søges til egne lokaler i Vanløse

Lokaleleje til behandlere

Er du selvstændig massør og mangler du et lokale til dine behandlinger, har vi lige det du står og mangler!

Hvad tilbyder vi

  • Lyse, lækre og helt nye behandlerrum på hhv. 11kvm.
    • Lokalerne ligger i stueplan og har en dejlig størrelse og gode indretningsmuligheder.
  • Vi stiller skrivebord, kontorstol og reol til rådighed i lokalet, men du skal selv sørge for briks, stol eller andet udstyr som skulle være nødvendig for dig i dit arbejde. Ønsker du selv at indrette hele lokalet er du naturligvis også velkommen til det.
  • Fri afbenyttelse af vand, kaffe og the til både dig og dine klienter.
  • Vaskemaskine, vaskemiddel samt tørretumbler, så det er muligt at vaske håndklæder og lagner der anvendes til behandling.
  • Mulighed for promovering via sociale medier.
  • Mulighed for seperat aftale om en fast dagsleje eller fuldtids leje, med eneret til lokalet.

Hvilken virksomhed kommer du til at arbejde sammen med?

Improve Studio v/ Anja Thy er et forholdsvis nyt studio på Jydeholmen 16, 2720 Vanløse. Improve Studio er ikke bare et klassisk træningscenter, men er nærmere et sundhedshus, hvor vi ønsker at omfavne både den fysiske, men også den mentale sundhed.

Vi skaber mulighed for træning og fælleskab, men samtidig også, at kunne tilbyde forskellige behandlingsformer, så alt kan opnåes under samme tag.

Improve Studio er et sted hvor vi opfordrer til udvikling, fremgang, hårdt arbejde og fysisk aktivitet. Samtidig opfordrer vi også til samarbejde og fællesskab både blandt vores medlemmer, men også blandt trænere, behandlere og andre ansatte.

Vi arbejder med en bred målgruppe, som rummer alt fra den uerfarne nybegynder til den meget træningserfarne. Du har altså mulighed for at skulle arbejde med et bredt og blandet klientel.

Nye og lækre lokaler

Improve Studio åbnede i marts 2020 og stedet emmer af hygge og en hjemlig stemning. Her er der både et stort træningsområde i kælderetagen, omklædningsrum med bad, børnerum der børnene så de kan lege mens forældrene træner, samt et stort lounge område, hvor der er plads til hygge og dyrkning af fællesskabet.

Hvad forventer vi af dig

At du er en kompetent og seriøs behandler der brænder for dit fag. Selvom du arbejder selvstændigt og dermed kun lejer lokale af os, ser vi dig som en samarbejdspartner. Vi forventer derfor at du er en teamplayer der er klar på et godt samarbejde, og som samtidig bakker op om de øvrige behandlere der er tilknyttet de øvrige lokaler.

Hvad koster det

Lokalet på 11 kvm koster 7.500 kr/måned. Priserne er pr måned og ekskl moms. Der er også mulighed for at betale en dagsleje på 400kr ekskl moms.

Er du vores nye samarbejdspartner?

Hvis du er interesseret i at leje et lokale, hvad enten det er fuldtid eller deltid, eller blot har nogle uddybende spørgsmål. Så send en mail til: hej@improvestudio.dk og skriv lidt om dig selv og din forretning.

Populære blogindlæg

Sorry, we couldn't find any posts. Please try a different search.

Indlæg

Efterlad en kommentar