Historien bag Improve – hvorfor vi valgte at starte et personligt træningsstudio i Lunderskov
Improve er ikke bare et personligt træningsstudio. Det er kulminationen på mere end 13 års erfaring som personlig træner, flere tusinde timers coaching, en stor livsændring og en drøm om at skabe noget, der føles mere nærværende, mere personligt og mere menneskeligt.
Historien bag Improve – hvorfor vi valgte at starte et personligt træningsstudio i Lunderskov
Hvis du havde spurgt mig for to år siden, om jeg ville bygge et træningsstudio hjemme i haven, havde jeg nok grinet.
Alligevel er det præcis der, vi står i dag.
Improve er ikke bare et personligt træningsstudio. Det er kulminationen på mere end 13 års erfaring som personlig træner, flere tusinde timers coaching, en stor livsændring og en drøm om at skabe noget, der føles mere nærværende, mere personligt og mere menneskeligt.
Det hele startede med en personlig rejse
Min interesse for træning begyndte ikke, fordi jeg drømte om at arbejde i fitnessbranchen.
Den begyndte, fordi jeg selv havde brug for en forandring. Jeg var træt af den ene slankekur efter den anden, der aldrig rigtig fungerede. Jeg vidste at jeg havde brug for en livsstilændring, ikke blot endnu en diæt.
Jeg tabte omkring 20 kg og fandt ud af, at den største forskel ikke kom fra den perfekte kostplan eller det perfekte træningsprogram. Den kom fra de små vaner, den rette støtte og følelsen af, at træning faktisk kunne være noget, man glædede sig til. Noget der var sjovt. At en vægttabsrejse ikke handler om hurtige resultater, men om at ændre dit liv, så den nye livsstil er noget der kan vare for evigt.
Den oplevelse blev starten på min karriere som personlig træner, da jeg tog uddannelsen i Los Angeles tilbage i 2013.
Fra personlig træner til eget studio
Jeg arbejdede som selvstændig personlig træner de første syv år og havde altid sagt at jeg ikke skulle eje et fitnesscenter. Alligevel opstod der en passion for at kunne gøre en endnu større forskel, for flere folk og det blev start skuddet til at åbne mit helt eget - private træningsstudio, som åbnede I 2020 i Vanløse, København.
Drømmen var at skabe et sted, hvor folk følte sig hjemme og trygge. Et sted der var alt andet end et klassisk fitnesscenter med spejle på væggen og kliniske udtryk. Jeg ville skabe et sted der føltes som medlemmernes 2. hjem og hvor det at skabe træningsglæde var i fokus.
Jeg kunne mærke på mine klienter, at de aldrig rigtig havde følt sig velkommen i et fitnesscenter og jeg vidste, at hvis jeg skulle have folk til at træne, så blev jeg nødt til at skabe et sted de kunne se sig selv og hvor de følte sig tryg.
Jeg tænkte tilbage på mine mange år som håndboldspiller og hvordan jeg dengang aldrig missede en træning.
Min mission var at tage fællesskabet og holdånden fra foreningerne og holdsporten, og kombinere det med kvaliteten fra personlig træning.
Det blev fem fantastiske år med et stærkt fællesskab, dygtige medarbejdere og mange mennesker, der nåede mål, de aldrig havde troet var mulige. Improve blev lige det jeg havde drømt om og meget mere til. Det gik fra at det bare var mig der kunne hjælpe mennesker “The Improve Way”, til at mine ni ansatte også kunne og dermed kunne vi hjælpe langt flere.
Livet ændrede sig
Men med tiden ændrede livet sig.
Vi fik flere børn. Og jeg kunne mærke, at jeg havde brug for mere tid sammen som familie.
Jeg havde brug for at gå tilbage til der hvor det hele startede. Gå tilbage til træningen og coachingen, det jeg brænder for. Og ikke administration og det at drive en virksomhed.
Derfor traf vi en stor beslutning.
Improve i Vanløse var ikke bare en virksomhed. Det var mit hjertebarn. Jeg havde bygget det op fra bunden, samlet et fantastisk team og skabt et fællesskab, jeg var utrolig stolt af. Det havde krævet blod, sved og tårer at starte op midt i corona lock downs og månederne omkring min beslutning, kostede også mange tårer.
Derfor var beslutningen om at sælge ikke drevet af, at noget var galt. Tværtimod.
Jeg græd, da jeg skrev under. Jeg tvivlede på, om jeg gjorde det rigtige. Men hver gang jeg kiggede på mine børn, vidste jeg, hvorfor jeg gjorde det.
Med en stor knude i maven, solgte jeg det, jeg havde bygget op, og flyttede fra København til Lunderskov.
Den absolut sværeste beslutning i mit liv, men samtidig også den helt rigtige, fordi den satte min familie og mine børn først. Jeg mindede mig om, at nogle gange må vi vælge noget fra, for at kunne vælge noget andet til.
Hvorfor Lunderskov?
Vi flyttede ikke kun for at skabe mere tid sammen som familie.
Vi flyttede også for at komme tættere på familien. For at komme hjem.
Vi flyttede for at skabe det liv, vi gerne ville leve.
Et liv med kortere afstand mellem arbejde og familieliv.
Og et sted hvor vi kan møde vores medlemmer med overskud og nærvær.
Improve bliver bygget som vores eget personlige træningsstudio der netop kan skabe de rammer jeg i første omgang byggede Improve universet op omkring. Nærvær, tryghed og fællesskab. Jeg glæder mig til, at jeg nu kan bygge et Improve 2.0 op med min mand Søren, og at det kan danne grundlaget for vores liv og familie sammen.
At have en fælles passion for træning og det at hjælpe mennesker med at finde træningsglæde, skabe resultater og fællesskab, det er en kæmpe gave.
Et studio med plads til mennesker
Hos Improve kommer du ikke til at være medlem nummer 842.
Det er det personlige der er vigtigt og derfor gør vi meget ud af, at kende alle vores medlemmer ved fornavn, men vi kender også til deres liv og hverdag.
Vi vil vide, hvad du arbejder hen imod.
Hvad der tidligere har været svært.
Og hvad der skal til, for at træning bliver noget, du kan holde fast i – også om et år. Vi ønsker ikke bare at tilbyde træning- vi ønsker at rumme hele dig som menneske og hjælpe dig med at blive en bedre og stærkere udgave af dig selv.
Derfor bliver vores hold små og intime.
Derfor kombinerer vi træning med coaching og vaneændringer.
Og derfor handler vores forløb ikke kun om kilo på vægten eller tal på vægtstangen.
De handler om at skabe et liv, der fungerer.
Træning skal passe til dit liv – ikke omvendt
Vi tror ikke på hurtige løsninger.
Vi tror heller ikke på, at alle skal træne ens.
Nogle kommer for at blive stærkere.
Andre vil gerne have mere energi.
Nogle ønsker at tabe sig.
Andre vil kunne lege med deres børn uden smerter eller blive ved med at dyrke den sport, de elsker.
Derfor tager vi altid udgangspunkt i det menneske, der står foran os.
Gennem alle årene er der én ting, jeg aldrig har ændret mening om.
Det skal være sjovt at træne.
For hvis du glæder dig til træningen, bliver den ikke bare noget, du holder ud i otte uger. Den bliver en naturlig del af dit liv.
Mere end et træningscenter
Improve bliver et sted med personlig træning, små hold, coaching og et stærkt fællesskab.
Men endnu vigtigere bliver det et sted, hvor det er rart at være.
Et sted hvor du bliver mødt med et smil.
Hvor der er tid til en snak.
Hvor du ikke føler, at du skal være i topform, før du tør komme.
Vi tror på, at de bedste resultater kommer, når mennesker føler sig trygge.
Vi glæder os til at byde dig velkommen
Lige nu er vi stadig i gang med at bygge de sidste rammer.
Vi glæder os hver eneste dag til at åbne dørene og byde de første medlemmer velkommen.
Hvis du har lyst til at følge rejsen, kan du følge med her på hjemmesiden og på vores sociale medier, hvor vi løbende deler både byggeriet, hverdagen og tankerne bag Improve. Du kan også allerede nu sende en forespørgsel på at blive ringet op så du kan høre mere om vores univers og forløb og være en af de første til at sikre dig en plads.
Vi håber, du har lyst til at være en del af rejsen.
Hvis du havde spurgt mig for to år siden, om jeg ville bygge et privat træningsstudio hjemme i haven, havde jeg grinet.
I dag kan jeg ikke forestille mig noget, der passer bedre til det liv, vi gerne vil leve.
Og jeg glæder mig til at invitere dig indenfor.
Improve – Det skal være sjovt at træne.
